Klubhistorie

Storkøbenhavns Modelflyveklub er så vidt vides den yngste klub for modelflyvere i Storkøbenhavn. Klubben er stiftet i 1988, og er derfra vokset til at omfatte ca. 70 medlemmer. Klubben tæller i dag medlemmer der kommer langvejs fra og er derfor ikke kun en klub for lokale modelflyvere. Medlemsprofilen strækker sig fra juniorer ( under 18 år) til pensionister; fra alle samfundslag og erhverv.

Siden starten formåede vi at etablere to godkendte flyvepladser på syd- og østsiden af København. På Kløvermarken og siden også på Selinevej.

Efter at vi har etableret os godt på Selinevej, har vi imidlertid droppet tilholdsstedet og flyvepladsen på Kløvermarken.

I dag flyver vi KUN på vores nye  plads  på Selinevej ved Kalvebod Miljøcenter, på arealer venligst stillet til rådighed af Miljøcenteret. Den er taget i brug i sommer 2011, og det er nu vores eneste klub og samlings sted.

Vi er godkendt til Stormodeller, men flyver ikke med gasturbine motorer.